Aflever radioaktivt affald

Vi modtager, behandler og opbevarer affaldet

E r du bruger af radioaktive materialer, er du lovmæssigt forpligtet  til at aflevere det radioaktive affald til Dansk Dekommissionering.  Vi har ansvaret for at behandle og opbevare affaldet.

Vi modtager både røgalarmer, fast og flydende radioaktivt materiale samt åbne og lukkede radioaktive kilder. Affaldet skal være af dansk oprindelse eller brugt i Danmark gennem længere tid. Vi modtager ikke NORM-affald og ikke længere kilder underlagt sikringskrav; ved disse typer affald henvises i stedet til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse.

Processen for overdragelse af affald til os er som følger:

    1. Du anmelder affaldsemnerne via denne hjemmeside – se mere info nedenfor
    2. Vi forbereder overtagelse af affaldet internt og kontakter dig ved eventuelle spørgsmål
    3. Du modtager en kvittering med besked om, at affaldet kan overdrages til os, samt kontaktinformation
    4. Du kontakter os for at aftale dato og tid for overdragelsen
    5. Du sørger for transport og aflevering af affaldet på aftalt dato og til den aftalte tid (normalt mellem kl. 10 og 13)

Anmeldelse af affaldsemner
For at anmelde en aflevering skal du logge ind her på siden og udfylde en online-formular, hvor du beskriver affaldet og dokumenterer dets indhold så grundigt som muligt. Læs mere i boksen med links om den praktiske aflevering og priserne herfor.

Første gang du anmelder radioaktivt affald, skal du oprette en brugerprofil for at kunne logge ind. I processen med at oprette brugerprofilen og anmelde affald vil du modtage mails fra vores hjemmeside-system.

Ved spørgsmål kan vi kontaktes på tlf. 4633 6358 hverdage kl. 9 – 15.