Folketinget besluttede i 2003 - i sammenhæng med beslutningen om at afvikle de nukleare anlæg på Risø - at der skal opføres et dansk slutdepot for radioaktivt affald. En teknisk arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriet fik til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, som skulle fastlægge de fundamentale sikkerhedsmæssige og miljømæssige principper for et sådant depot samt retningslinier for processen omkring etableringen.

Beslutningsgrundlaget fastlægger, at det radioaktive affald skal deponeres på dansk grund, og at depotet skal rumme alt eksisterende affald. Dvs. det affald som stammer fra over 50 års forskning på Risø, det som kommer fra afviklingen af de nukleare anlæg samt affald som stammer fra industri, hospitaler og læreanstalter. Sidstnævnte vil vedblive at komme i en ikke-fastsat periode.

Det anbefales ikke at påføre fremtidige generationer unødige udgifter vedrørende sikkerhed og overvågning af depotet. Ligeledes anbefales, at processen bliver præget af åbenhed, gennemsigtighed og aktiv dialog med offentligheden.

I januar 2009 blev redegørelsen forelagt Folketinget, og tre parallelle forstudier til slutdepotet blev sat i gang varetaget af hhv. DD, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og SIS (Statens Institut for Strålebeskyttelse):

• En undersøgelse af tre depotkoncepter i kombination med fire udvalgte geologier samt tilknyttede sikkerhedsanalyser og økonomiske overslag for kombinationerne. (DD)
• Transportanalyser (SIS)
• Geologisk vurdering af 20 lokaliteter egnet til slutdepot. (GEUS)

Forstudierne blev afsluttet 1. maj 2011. Onsdag den 4. maj blev konklusioner og anbefalinger præsenteret for repræsentanter fra Folketingets partier, hvorefter hovedrapporter samt resumé blev offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Konklusioner og anbefalinger fra forstudierne vil blive brugt i det videre arbejde med depotets udformning og endelige beliggenhed. Hent pressemeddelelse og link til rapporter på IM's hjemmeside

Når de tre parallelle forstudier er afsluttet, vil GEUS have peget på 20 mulige områder til placering af slutdepotet. Disse 20 vil herefter blive indsnævret til 5-10 mulige områder, baseret på forstudiernes samlede konklusioner.

I processen vil være inkluderet en høringsproces, hvor offentligheden, interessegrupper og lokale og regionale myndigheder mv. vil få mulighed for at forholde sig til det samlede materiale, som også vil inkludere overordnede miljøvurderinger og hensyn til lokale forhold.

Da VVM-redegørelser (Vurdering af Virkning på Miljøet) er dyre at udføre, anbefales det, at antallet af mulige lokaliteter indsnævres yderligere forud for sådanne detailjerede undersøgelser.

Efter høringsprocessen vil Folketinget beslutte omfanget af VVM-undersøgelserne og ultimativt udpege den endelige placering af slutdepotet.

Åbenhed og dialog
Der lægges i beslutningsgrundlaget op til, at processen omkring etablering af et slutdepot bliver så gennemsigtig som mulig, så borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal ske en aktiv involvering af lokale borgere og interesseorganisationer. Der skal udover afholdelse af høringer fortsat publiceres arbejdspapirer og andre relevante dokumenter. Der skal etableres kontaktfora, afholdes møder for og udarbejdes særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer mv.

DD står for bl.a. en teoretisk gennemgang af 3 forskellige depotkoncepter i kombination med 4 udvalgte typiske danske geologier, for hvilke der foretages indledende sikkerhedsanalyser. Analyserne vil i udgangspunktet være teoretiske. Senere i processen vil man se på reelle geologiske områder.

DD skal ydermere give et økonomisk overslag over anlægsomkostningerne for hvert skitseprojekt samt for de aktiviteter, som skal foregå efter forstudierne, inklusiv en beskrivelse af disse.

DD har hyret rådgivningsvirksomheden COWI til at løse den tekniske opgave. Cowi har allieret sig med tre underrådgivere: Det svenske Studsvik, som er eksperter i nuklear teknologi og affaldsbehandling, det engelske konsulentfirma Enviros, som rådgiver omkring miljø og sikkerhed, og det danske arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard, som bl.a. skal forholde sig til, hvordan depotet vil tage sig ud i landskabet.

Slutdepotet skal designes og placeres således, at det radioaktive affald vil forblive isoleret fra mennesker og miljø i mindst 300 år.

Slutrapporten for forstudierne vil udover overslag over økonomiske udgifter forbundet med de forskellige depottyper og tilknyttede sikkerhedsanalyser, også indeholde overvejelser om design, konstruktion og materialevalg samt overvejelser om krav til konditionering (behandling og pakning) af affaldet. Man vil også her forholde sig til fordele, ulemper og udgifter ved et reversibelt (mulighed for genåbning) depot samt muligheder for senere udvidelse.

Processen er tilrettelagt således, at man vedbliver at analysere kombinationer af affaldskonditionering, depottype, design og typisk dansk geologi, indtil man har fundet mindst en og helst flere kombinationer, som lever op til de fastsatte sikkerhedskriterier. De kombinationer, som bliver udpeget som sikkerhedsmæssigt og økonomisk acceptable, vil blive udvalgt til den videre proces.

Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald.

Forstudierne løber frem til april 2011. De andre forstudier udføres af SIS (transportanalyser) og GEUS (geologiske omegnsstudier). Læs mere herom under "Forstudier/Baggrund".

Læs mere om depotkoncepterne og geologien

Læs mere om sikkerhedsanalyserne

Mængden af radioaktivt affald anslås til ca. 10.000 m³ og katagoriseres i følgende grupper:

• Dekommissioneringsaffald fra de nukleare anlæg på Risø
• Eksisterende affald med lav aktivitet fra driften af Risø-anlæggene og fra eksterne brugere af radioaktive isotoper
• Eksisterende affald af primært mellemaktiv art fra de nukleare anlæg på Risø
• Særligt affald (primært brugt brændsel brugt i forsøg og større alfa-kilder)
• Forurenet affald og tailings (det sidste dog katagoriseret som potentielt affald)

En større andel af affaldet er konditioneret i 210 liter cementforede tromler. Det affald som er opbevaret i store ISO eller stål containere er endnu ikke konditioneret. Konditioneringen vil her afhænge af hvilken type depot, der vælges, især hvad angår det særlige affald.