Tromler med radioaktivt affald på mellemlager

Tromler med radioaktivt affald på et midlertidigt lager

LANGSIGTET LØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Dansk Dekommissionering bidrager til Uddannelses- og Forskningsministeriets forberedende arbejde, så politikerne kan træffe beslutning om, hvorvidt det radioaktive affald skal placeres i et slutdepot, på et langtids-mellemlager eller eksporteres. Det er det, vi kalder "den tresporede proces".

Forstudier til slutdepot-sporet blev gennemført i perioden 2009 til 2011. De politiske partier besluttede i marts 2015, at man skal gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et langtids-mellemlager til det lav- og mellemaktive affald - og samtidig fortsætte bestræbelserne på at finde deponering i udlandet til en mindre mængde "særligt affald".

Se mere om den politiske beslutningsproces i tema-sektionen på ministeriets hjemmeside.

Frem til ultimo 2016 arbejder DD sammen med GEUS og eksterne rådgivere (heriblandt COWI A/S) på undersøgelser vedrørende lokalisering, sikkerhed, økonomi og drift af et langtids-mellemlager.

Relevante dokumenter vil løbende blive publiceret på denne hjemmeside.

Læs mere om mellemlager-sporet og de øvrige to spor i de følgende faner.

Folketinget besluttede i 2003 - sammen med beslutningen om at afvikle de nukleare anlæg på Risø - at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot. (Folketingsbeslutning B48)

En teknisk arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsministeriet fik til opgave at udarbejde beslutningsgrundlaget. Det skulle beskrive de fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for depotet samt retningslinjer for processen omkring etableringen.

Beslutningsgrundlaget var færdigt i 2008 og forudsætter, at det radioaktive affald deponeres på dansk grund. Det eksisterende affald omfatter affald fra 50 års forskning på Risø, affald fra afviklingen af de nukleare anlæg og affald fra resten af Danmark, f.eks. industri, hospitaler og læreanstalter. Hertil kommer 3670 ton lavaktivt uranmalm, som stammer fra Kvanefjeldet i Grønland. Det forudsætter også, at man ikke påfører fremtidige generationer unødige udgifter til sikring og overvågning. Det forudsættes endvidere, at processen bliver åben og gennemsigtig i aktiv dialog med offentligheden.

Forstudier

I januar 2009 blev redegørelsen R4 om beslutningsgrundlaget for slutdepotet forelagt Folketinget, hvorefter tre parallelle forstudier blev igangsat varetaget af hhv. DD, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og SIS (Statens Institut for Strålebeskyttelse).

I maj 2011 blev konklusioner og anbefalinger fra forstudierne præsenteret for repræsentanter fra Folketingets partier, hvorefter hovedrapporter og resumé blev offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, jf. links i højre kolonne.

Forstudierne udpegede 22 - og anbefalede 6 - mulige områder til placering af depotet, som skal underlægges yderligere studier.

Områdestudier

Næste fase i slutdepot-sporet omfattede områdestudier. Under områdestudierne supplerede GEUS eksisterende boredata med data fra et lille antal ekstra boringer. Samtidig afdækkede Naturstyrelsen særlige forhold i de 6 udpegede områder, f.eks. fortidsminder og områdereservationer, som kan have betydning for valget af placering.

Miljøvurderinger

Seneste fase i undersøgelserne omfattede miljøvurderinger. I forbindelse med miljøvurderingerne blev der fra 31. marts til 7. maj 2014 afholdt i alt seks borgermøder om planerne for slutdepotet. Læs mere om miljøvurderingerne m.m. på Uddannelses- og Forskningsministeriets temaside.  

Læs mere om forstudierne her.

 

I februar 2015 afleverede DD og GEUS et beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse.

Med udgangspunkt i beslutningsgrundlaget blev det politisk besluttet at iværksætte yderligere undersøgelser af muligheden for et langtids-mellemlager til affaldet.

Den 8. oktober 2015 tiltrådte Folketingets Finansudvalg et aktstykke, som afsætter 4,4 mio. kr. til disse undersøgelser. Undersøgelserne, som afsluttes ultimo 2016, vedrører lokalisering, sikkerhed, økonomi og drift. 

DD har i februar 2016 indgået kontrakt med COWI A/S om at bistå med delstudierne af sikkerhed og økonomi.

Relevante dokumenter vil løbende blive publiceret på denne hjemmeside.

Eksportsporet for alt affaldet er lukket, men bestræbelserne på at finde en løsning for det særlige affald (hovedsagligt mindre stykker brugt brændsel, som har været anvendt til materialeforskning) fortsættes.

Mængden af radioaktivt affald til et fremtidigt slutdepot anslås til 5-10.000 m3. Det svarer til 1-2 fodboldbaner i 1 meters højde eller et areal på ca. 150 m*150 m.

Affaldet består primært af:

  • Metalskrot og beton fra nedbrydning af de nukleare anlæg.
  • Handsker, plast, kanyler mv, dels fra drift og nedbrydning af de nukleare anlæg, dels fra hospitaler og laboratorier m.fl.
  • Kilder fra eksterne brugere (hospitaler, industri og undervisningssektoren).
  • Bitumen (Koncentrat fra destillation af vand med radioaktive partikler i. Koncentratet nedstøbes med asfalt i tromler).
  • Tailings (affaldsprodukt fra oparbejdning af uranmalm) og uranmalm. (Begge dele er kategoriseret som potentielt affald i beslutningsgrundlaget).

Størstedelen af affaldet er kortlivet. Dvs. det indeholder isotoper, som har en halveringstid på under 30 år. En mindre del af affaldet, herunder det særlige affald, er langlivet. Det vil sige, at det indeholder en større andel af langlivede isotoper - isotoper med en halveringstid større end eller lig med 30 år.

Affaldet stammer fra:

  • Drift af de nukleare anlæg.
  • Dekommissionering (afvikling) af de nukleare anlæg.
  • Eksterne bruger, fx hospitaler, laboratorier, industri og undervisningssektoren.

Det særlige affald består hovedsagligt af mindre stykker brugt brændsel, som har været anvendt til materialeforskning.

En stor del af affaldet er pakket i 210 liter cementforede tromler. Resten af affaldet opbevares i store ISO- eller stålcontainere. Affaldet opbevares på midlertidigt lager, indtil en langsigtet løsning er klar.

Klassificering af det danske radioaktive affald

Om kortlivet og langlivet affald

Klassificering af radioaktivt affald (IAEA's retningslinjer)

Udskriv