Der er ingen risiko ved at bo eller arbejde i nærheden af de
anlæg, der brydes ned. Anlæggene indeholder ganske vist radioaktive
materialer, men mængderne er meget mindre, end da anlæggene var i
drift. Da reaktorerne ikke længere er i drift, er der heller ikke
risiko for, at de kan nedsmelte.
Hvis anlæggene skulle blive ramt af en omfattende brand eller
andre alvorlige uheld, vil der være en vis risiko for, at der
spredes radioaktivt materiale til lokalområdet. Doserne herfra vil
dog være begrænsede.
DD har før opstart analyseret og vurderet en række
pessimistiske uheldsscenarier (referenceuheld) med udslip af
radioaktive stoffer til følge. Strålingsdoserne til de nærmest
boene fra sådanne uheld er vurderet til at være 4-5 gange den
årlige dosis fra baggrundsstrålingen og vil i værste fald kræve
oprensning af de forurenede områder for at undgå vedvarende
bestråling fra den radioaktive forurening.
Der er således kun en lille risiko forbundet med
dekommissioneringen af de nukleare anlæg, både for lokalbefolkning
og omegnsmiljø.
Anlæggene indeholder dog så store mængder radioaktivt materiale,
at det kunne være problematisk for lokalmiljøet på langt sigt, hvis
DD ikke tager de nødvendige forholdsregler. Det radioaktive
materiale kan ikke blot efterlades i området uden beskyttelse. Det
kunne føre til en langsigtet forurening af området - f.eks. ville
der være en risiko for forurening af grundvandet.
Dekommissioneringen vil derfor blive håndteret efter de
internationale standarder, så området ryddes helt op, og så der
ikke er langsigtet fare for forurening.
Denne oprydning kaldes dekommissionering
til "greenfield."
