Vi lever i en radioaktiv verden, hvor mennesket konstant
udsættes for stråling fra naturligt forekommende radioaktive
stoffer og stråling fra verdensrummet.
Selvom de radioaktive stoffer først blev opdaget for kun godt et
århundrede siden, har de og den stråling de udsender eksisteret
siden Jordens skabelse.
Den viden vi har om radioaktivitet og stråling er grundlagt
gennem forskning gennem de sidste godt 100 år og har ført til mange
fremskridt i bl.a. medicinsk diagnostik og behandling og til
udvikling af en række tekniske fremskridt inden for industri,
landbrug og forskning.
Men den har også ført til udvikling af kernevåben. Opdagelsen af
radioaktivitet og stråling har derfor - som alle opdagelser -
mulighed for at blive anvendt til gavn for menneskeheden men også
for at blive misbrugt.
Gennem studier af de overlevende fra bombesprængningerne i
Hiroshima og Nagasaki i 1945 har man fået forøget viden om
strålingens skadelige virkning og også fået nye begreber og enheder
inden for strålingsbeskyttelse.
Det er derfor vigtigt, at man i takt med at man i større og
større omfang benytter radioaktive stoffer og stråling i
hospitalsvæsenet og industrien, også ved hvordan man beskytter sig
mod stråling, og hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude.
Helsefysik er det fagområde, der bl.a. beskæftiger sig med
måling af stråling, strålingsdoser, radioaktivitet og
strålingsbeskyttelse.
DD har derfor også en sektion for helsefysik, Sektion for
Strålings- og Nuklear Sikkerhed, der beskæftiger sig med måling og
beregning af strålingsdoser og strålingsbeskyttelse af medarbejdere
og nærmiljø. I sektionen er der ansat både helsefysikere og
helseassistenter, der fører tilsyn med, at dekommissioneringen af
de nukleare anlæg foregår på en strålingsmæssigt forsvarlig måde
for både personale, naboer og omegnsmiljø.
