De tre hovedprojekter i år er sandblæsning af Hot
Cell-anlæggets seks betonceller, demontering af DR 3's perifere
systemer og planlægning af dekommissionering af reaktorblokken samt
forstudier til slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.
På Hot Cell-projektet er fokus
primært på klargøring til sandblæsning af de stærkt forurenede
betonceller. Forud skal der indkøbes en række specialudstyr, bl.a.
manipulatorarme, blæse- og udsugningsanlæg og specialafskærmning.
Pga. de høje strålingsniveauer skal arbejdsrutinerne med
håndtering, pakning og transport af affald indøves grundigt.
Rydning af loftet over cellerne, hvor kontaminerede genstande har
stået opbevaret, er nu næsten gennemført. Læs mere om Hot Cell
På reaktor DR 3 fortsætter
demonteringen af de perifere systemer. I juni og juli fjernes
forsøgsopstilling med vandret silicium. I forsommeren er der
foretaget nye boreprøver på ståltanken, som viser
strålingsniveauer, der stemmer overens med tidligere prøver. En
grundig metodeanalyse til nedrivning af reaktorblokken er under
udarbejdelse, og arbejdet med planlægningen, herunder
projektbeskrivelse, fortsætter. Læs mere om DR 3
Forstudier til slutdepot forløber
planmæssigt. COWI, som har vundet opgaven for DD, arbejder bl.a.
med depottyper, affaldsberegninger og økonomiske overslag over
videre studier og etablering af slutdepot. Forstudierne løber frem
til april 2011. Læs mere om Forstudier til slutdepot